Har været der siden Branäs åbning i 1988 - nu takker Bjarne ham

Branäs er i dag et af Sveriges mest populære skisportssteder, men da anlægget åbnede i 1988, kunne man ikke spå om den succes, der ventede. Bjarne Hovelsås, 66 år, har været med siden starten og har set udviklingen på tæt hold. Efter næsten 34 år som ansat lægger trotjeneren nu skoene på hylden.

17. december 1988. Det var dagen, hvor kongen sammen med den dengang kun 9-årige prins Carl Philip klippede snoren og erklærede Branäs for indviet som skisportssted. Godt to måneder tidligere startede nordmanden Bjarne Hovelsås som en af de første medarbejdere nogensinde som driftsleder for teknologiafdelingen på pladsen, der i dag er et prisvindende skisportssted med besøgende fra hele landet.

- Hvis du havde fortalt mig, da det hele startede den dag for 34 år siden, at Branäs ville se ud, som det gør i dag, havde jeg ikke troet dig. Udviklingen har været fantastisk at følge, siger Bjarne Hovelsås.

Fra bankkontorer i Norge til skiløjper i Sverige

At Bjarne Hovelsås endte i Norra Värmland på et skisportssted var langt fra en selvfølge. Som han selv beskriver det, var det rent tilfældigt, og som for så mange andre var det kærligheden, der endelig blev årsagen til flytningen. Efter flere år som bankfunktionær i Norge mødte han svenske Inga-Lill, som han stadig er lykkeligt gift med i dag. Men der var ikke noget bankjob i Sverige. Og der var endnu ingen skibakke i Branäs. I stedet begyndte hans karriere i skiverdenen på et mindre anlæg nær Branäs.

- Der var en ledig stilling på Långbergets Sporthotell, og jeg blev der i 8 år. Jeg arbejdede med alt muligt, alt fra tjener og bartender til at ordne langrendsbaner og lifte.

Jobbet hos Långberget var hans fod ind i branchen og i den rolle, som han siden har viet resten af sit professionelle liv.

- Jeg havde hørt om planerne om at bygge skiløjper på Branäsberget, mens jeg arbejdede på Långberget. Interessen for mekanik og teknik var vokset i mine år der, og da jeg fik tilbuddet om stillingen som driftsleder, kunne jeg ikke takke nej.

Starten på Branäs længste karriere

Den 1. august 1988 gjorde Bjarne Hovelsås sin første dag som driftsleder i Branäs og lagde grunden til mange af de arbejdsmetoder og systemer, der findes på fabrikken i dag.

- Jeg var med til at købe de første snekanoner og pistemaskiner. Da projektet var helt nyt, var der ikke den samme viden som i dag, men vi tog udgangspunkt i den erfaring, vi havde, blandt andet fra min tid på Långberget, og det gik godt, kan man sige.

I modsætning til i dag, hvor projekterne og budgettet er væsentligt større, blev der lavet meget internt.

- Jeg fældede skov og udsatte de allerførste langrendsløjper helt alene.

Kort efter Bjarnes indtog i Branäs blev skianlægget indviet, da kong Carl XVI Gustav var der sammen med sin søn Carl Philip den 17. december 1988.

- Vi var det første anlæg i Norden med en gondollift, hvilket selvfølgelig fik stor opmærksomhed.

Men bortset fra en storslået åbning og Nordens første gondolbane, der dengang førte gæster op til toppen selv om sommeren, var de første år i Branäs ikke nogen stor succes. Varme vintre og finanskrisen i begyndelsen af 90'erne satte sine spor, og succeshistorien, som Branäs er, kunne først begynde senere, i begyndelsen af 2000'erne.

Familier med børn begynder at finde vej til Branäs

Branäs kunne deles op i to epoker, tiden før Branäs-gruppen og tiden efter, hvilket Bjarne er enig i.

- Da den nuværende ejer tog over, begyndte der at ske ting og sager. De kom ind med en klar plan, og udviklingen begyndte at gå i den rigtige retning.

De familier, der i dag driver Branäs-koncernen, herunder brødrene Mikael og Lars Rundblom, købte Branäs af de daværende ejere HSB Värmland i 1999. En større investering blev sat i gang med det samme, som har ført til det Branäs, vi kender i dag.

- Til at begynde med valgte man helt at fokusere på vinteren, og jeg synes frem for alt, at markedsføringen blev skarpere og mere tydeligt rettet mod familier. Snart begyndte man også at bygge børneområder, flere lifte, pister og overnatningssteder.

Har du haft tid til at stoppe op og nyde udviklingen, dig der har fulgt den så tæt?

- Det har faktisk været svært at indhente. I løbet af sæsonen går alt så hurtigt, og jeg har fuld fokus på forretningen. Men der er selvfølgelig tidspunkter, hvor man kommer til toppen, ser ned over de snedækkede og funklende pister, der nu er fyldt med gæster og er imponeret over, hvor langt vi er nået. Det er fantastisk.

Professionen – en stor passion

Parallelt med Branäs fantastiske fremgang er Bjarnes interesse for teknologi og mekanik vokset sig stærkere. Interessen er vokset til en passion, hvilket har betydet, at han selv i dag forbliver i stort set samme rolle, som da han startede for knap 34 år siden.

- Jeg er i øjeblikket chef for liftteknologi, men i store træk er rollen den samme. Jeg har simpelthen det tekniske ansvar for lifterne. Der er meget service og test, der skal udføres, for at alt fungerer og er sikkert for gæsten.

Er der stor forskel på, hvordan liftene ser ud i dag i forhold til for 30 år siden?

- Faktisk ikke. Den største forskel er styresystemet, som naturligvis er meget mere moderne. Før i tiden var der knapper og håndtag og i dag styres alt, som så meget andet, via en skærm. Hvis der opstår problemer, kan systemet ofte fortælle dig, hvad der er sket. Førhen skulle man ud og udforske meget mere.

Dagen "helten i Branäs" blev født

Bjarne er ikke kun lykkedes med bedriften at være Branäs længst ansatte medarbejder, han er også blevet erklæret helt for en enestående og dramatisk begivenhed for nogle år siden. En almindelig dag i januar 2017 stoppede gondolen på grund af strømafbrydelse. Efter at elevatoren havde stået stille i længere tid, fik personalet information om, at en af gæsterne – en 12-årig dreng – der sad fast i gondolen, havde diabetes og havde akut behov for mad. Bjarne og hans kolleger fik fart på og forberedte redningsaktionen. Med baguettes, bananer og chokolade pakket i en rygsæk tog Bjarne en sele på og begyndte at klatre op mod liften, som drengen var i. Maden blev leveret og Bjarne fik ros både af drengens familie og aviser rundt om i landet. Selv er han mere beskeden.

- Jeg syntes vist ikke, det var så bemærkelsesværdigt. Det vigtigste var, at drengen havde det godt.

Går på pension til sommer

For den såkaldte helt venter en velfortjent pension og hans sidste arbejdsdag bliver den 23. juni. Tirsdag den 14. juni blev han takket af sine kolleger med tilbageblik, taler og, som det burde være tilfældet ved sådan et arrangement, et substantielt stykke kage.

Hvad har fået dig til at blive så længe i Branäs?

- Jeg har hygget mig fantastisk siden dag ét, hvor jeg har haft en rolle med meget frihed under ansvar. Jeg har stor tillid til at tage mine egne beslutninger og være med i udviklingen. Så har det givet mig en masse glæde, at gæsterne sætter så stor pris på os i personalet. Jeg tror, det er noget, der gør Branäs unikt, og som skal fortsætte i fremtiden, den personlige kontakt.

Hvad skal du nu, hvor du er på pension?

- Mange har stillet mig det spørgsmål, og jeg ved det ikke rigtigt. Jeg har et sommerhus, der trænger til lidt renovering, men ellers må jeg bede om at komme tilbage, når jeg har været pensionist et stykke tid. Det bliver en stor forandring, det er helt sikkert.

Ja, der kommer en ændring – også for Branäs. For første gang nogensinde begynder de en vintersæson uden Bjarne Hovelsås som en af deres medarbejdere. Men de bliver ikke helt forladt.

- Der er store udvidelsesplaner i Branäs, som jeg glæder mig til at følge selv som outsider. Jeg bor kun få kilometer herfra, så jeg kan ikke holde mig helt væk.

Efter 34 år sammen er det heldigt, at afstanden ikke er længere end en kilometer – både for Bjarne og Branäs. På den måde kan forholdet fortsætte i mange år endnu.

Foto (billeder af Bjarne): Daniel Olausson